Rejseforedrag. > Fra Cairo til Kapstaden.

Fra Cairo til Kapstaden.

Rejsen begynder i Ægypten ved de imponerende pyramider og fortsætter derfra med skib ned ad Nilen til Luxor og Aswan.
Derefter gennem Kenya og Uganda med en sejltur tværs over Victoriasøen til Tanzania – Masaiernes land. Her er vi på safari og ser alle de store vilde dyr.
I Kenya besøger vi Karen Blixens farm og i Tanzania ser vi Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg med evig sne på toppen. Videre til Zimbabwe for at beundre verdens største vandfald Victoria Falls.
Rejsen slutter i Sydafrika med et besøg på Robben Island – fængsels-øen hvor Nelson Mandela sad indespærret i 27 lange år.